Pas på: Tricktyve smider tennisbold ind i din have

Tricktyve brugte boldtrick til at narre kvinde

Genrefoto. Foto: Colourbox

Foto: Google Maps

1 af 2

En 58-årig kvinde blev i går kl. 15.00 udsat for tricktyveri på sin bopæl på Fyrreparken i Ebeltoft.

Kvinden havde netop været ude at handle, da en mand bankede på døren og på tysk fortalte, at hans tennisbold var røget ind i kvindens have.

Læs også Vær opmærksom: Tricktyve på spil i Østjylland

Han ville derfor spørge, om han måtte hente den. 

Mens den 58-årige holdt nøje øje med manden i haven, gik en kvinde, som stod i nærheden, formentligt ind og stjal kvindens dankort.

Stjal kvindens dankort

Det var i hvert fald væk i samme øjeblik, som både mand og kvinde var væk, fortæller Østjyllands Politi. Parret nåede at hæve penge på kortet, inden det blev spærret.

Læs også Pas på tennisbolde i haven - det er tricktyve på spil

Politiet har tidligere advaret om fremgangsmåden, som tricktyve blandt andet har anvendt i Sejs ved Silkeborg og i det nordlige Aarhus. 

SIGNALEMENT

Mand
  • Vesteuropæisk af udseende
  • 38-45 år
  • 165-167 cm høj, spinkelt bygget
  • Kort, sort hår og brun hud
  • Iført hvid skjorte, cowboybukser, sneakers og store briller
  • Talte tysk
     
Kvinde
  • Sydeuropæisk af udseende
  • 30-35 år
  • Langt, sort hår og brun hud
  • Iført cowboybukser med huller, hvide sko og en skuldertaske