Pas på glatte veje: Mere sne på vej til Østjylland

Der kommer mere sne til det østjyske i løbet af torsdagen, melder DMI

Der er allerede faldet en del sne rundt omkring i Østjylland, og der er mere på vej. Foto: Tage Svindt Lund Christensen‎

Her er det et billede fra Randers onsdag aften. Foto: Frank Hillerup Nielsen‎

Der ligger et pænt lag sne i Randers her til morgen. Foto: Lisette Hesselbjerg

FDF Randers 2-spejderne nød, at der kom sne onsdag aften. Foto: Lisbeth Christensen

Flere haver rundt om i Østjylland er her til morgen hvidklædte. Foto: Tage Svindt Lund Christensen

Især de mindste østjyder er glade for snevejrets kommen. Foto: Tanja Maria Lindskov Appelon‎

Her ses endnu en fin lille snemand fra Randers. Foto: Lisette Hesselbjerg

1 af 7

I morgen- og formiddagstimerne fortsætter snebygerne i store dele af Østjylland. Sammen med vejtemperaturer under frysepunktet er det en farlig cocktail i trafikken.

- Der kommer enkelte snebyger ind over Østjylland i løbet af morgenen og formiddagen, men nedbørsmængderne er aftagende, siger Klaus Larsen, vagthavende hos DMI, til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også På med lufferne: Sneen er faldet i Østjylland

Det er især i området syd for Aarhus, at der forventes at komme mest sne torsdag, og det er i samme område, at der ifølge DMI allerede er faldet mest.

- I eftermiddag går vinden over i øst, og så er der også risiko for sne langs kysten på Djursland, siger Klaus Larsen.

Sne- og isglatte veje i hele regionen

Hen under eftermiddagen og den tidlige aften skal bilisterne ifølge ham igen være særligt opmærksomme.

- Her vil vejtemperaturerne dukke under frysepunktet igen, og så kan vi få frysende vejbaner. Det kan være meget farligt, siger den vagthavende.

I de grå områder advares der om sne- og isglatte veje.  Foto: Vejdirektoratet

Gennem Vejdirektoratet har alle østjyske kommuner meldt ud om sne- og isglatte veje.

Endnu er der heldigvis ikke sket alvorlige glatføreuheld i nat og her tidlig torsdag morgen, lyder det fra Østjyllands Politi. 

00:56

VIDEO: De kommende dage bliver kolde. Se den seneste østjyske vejrudsigt fra TV 2 Vejret.

Luk video