Vi kommer atter til at svede - tæt på 30 grader frem mod weekenden

Lunere luft er på vej mod Østjylland, og det giver temperaturen et hak op igen

Vi går nogle lune dage i møde, så der kan blive rift om pladserne på strandene. Foto: Bax Lindhardt - Ritzau Scanpix

I samarbejde med tv2.dk

Efter køligt pust vender sommervarmen stærkt tilbage.

Grundlovsdag nåede temperaturen for første gang i otte dage akkurat ikke over 25 grader - men det var en enlig svale.

Læs også Fra middelalderby til mini-Manhattan: Før var der tolv højhuse, nu er der snart 50

Sommervarmen vender nemlig de kommende dage tilbage med fornyet styrke og flere sommerdage.

Vi kan nå tæt på 30 grader

Efter et køligt pust gav os et lille afbræk i sommervarmen, og koldere luft strømmede ned fra nordøst, vil vinden atter gå i øst og sydøst.

- Der er udsigt til en rigtig flot dag i morgen, onsdag. Vinden skifter retning og kommer fra sydøst og trækker lun luft op over Østjylland, så vi i løbet af onsdag får lunere vejr end tirsdag, siger Per Christiansen fra TV2 Vejret.

01:02

Video: Her kan du se vejrudsigten for de kommende dage i Østjylland.

Luk video

Det giver os frem mod og i starten af weekenden atter varmere vejr, hvor temperaturen flere steder vil nå op mellem 25 og 28 grader.

På torsdag begynder den aarhusianske musikfestival Northside, og her har de flere tiltag klar til at hjælpe gæsterne med varmen. Det kan du se mere om i videoen herunder.

02:20

VIDEO: Northside Festival har flere ting klar til gæsterne, så de ikke koger over til festivalen, som løber af stablen i denne uge.

Luk video

Det kan ikke udelukkes, at vi fredag eller lørdag lokalt kan nå de 'magiske' 30 grader, og vi således kan have udsigt til årets hidtil varmeste dage.

Herunder er TV 2 VEJRETs temperaturprognose for de kommende dage. 

Temperatur onsdag

Prognose: Så varmt bliver det onsdag. Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

Temperatur torsdag

Prognose: Så varmt bliver det på torsdag. Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

Temperatur fredag

Prognose: Så varmt bliver det på fredag. Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

Temperatur lørdag

Prognose: Så varmt bliver det på lørdag. Foto: TV 2 VEJRET / Grafik