Nu kommer regningen for at smøle med valgplakater

Det kan koste de lokale vælgerforeninger op til 250 kroner per plakat, der ikke er taget ned.

00:51

VIDEO: I Aarhus koster det vælgerforeningerne 250 kroner per plakat, der ikke er fjernet til tiden.

Det var en historisk lang valgkamp. Med et europaparlamentsvalg som forløber.

Men fredag morgen var det slut med at se valgplakater hænge i lygtepæle, på træer, broer og lignende i det offentlige rum. I hvert fald hvis man skal følge reglerne på området.

Læs også Valgplakater har givet masser af bøvl - i dag skal de være væk

Det var en historisk lang valgkamp. Med et Europa-Parlamentsvalg som forløber.

Men fredag morgen var det slut med at se valgplakater hænge i lygtepæle, på træer, broer og lignende i det offentlige rum. I hvert fald hvis man skal følge reglerne på området.

- Vi har vel samlet 100-150 plakater sammen. Det er kommunen, der har ringet efter os for at få ryddet op, fortæller Johnny Nielsen fra virksomheden Verdo.

Kommune eller Vejdirektorat indkræver regning

Normalt er det op til de lokale vælgerforeninger og politikerne selv at rydde op. Det skal være sket seneste otte dage efter et valg. Men når det glipper, træder enten kommunen eller Vejdirektoratet til - regningen for oprydningen bliver efterfølgende sendt til vælgerforeningerne.

Læs også Nu er det ved at være sidste udkald – plakater skal ned i dag

Regningens størrelse varierer fra kommune til kommune. I Københavns Kommune koster det eksempelvis 170 kroner per plakat, der ikke er taget ned inden midnat. I Aarhus Kommune er prisen 250 kroner per plakat.

Strips skal også med ned

I Kolding Kommune har oprydningen forløbet fint, lyder det fra driftschef Martin Sejersgaard-Jacobsen.

- Det er mit indtryk, at partierne har været hurtige og omhyggelige med at få pillet deres valgplakater ned. Forhåbentlig er de sidste plakater kommet ned før torsdag ved midnat, så vi helt slipper for at bruge tid på opgaven og efterfølgende sende regninger ud til partierne, siger han til JydskeVestkysten.

Strips, der har været brugt til ophængning af valgplakater, skal også nedtages. Her er der en håndfuld forglemmelser. Foto: TV 2

Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside skal både valgplakater og de plasticstrips, som mange bruger til at fæstne dem med væk. Det sidste er endnu en af udeladelsessynderne.

Borgere, som bliver opmærksom på ikke-nedtagne valgplakater, må også gerne melde ind via den gratis app 'Giv et praj', når fristen er overskredet.