Du kan gøre meget for at hjælpe dit barn i de første 1000 dage

Regeringen vil med nyt udspil forbedre de første 1000 dage af børns liv. Aarhusiansk ekspert kommer med gode råd til, hvad du selv kan gøre

Du kan gøre meget som forælder for at hjælpe dit barn under dets udvikling i løbet af de første 1000 dage. Foto: Nils Meilvang - Ritzau Scanpix

Regeringen præsenterede fredag sine bud på, hvordan børns første 1000 dage kan blive bedre.

I udspillet afsættes samlet en milliard kroner over fire år til forskellige tiltag. Der er særlig fokus på små børn fra sårbare familier, og formålet er blandt andet at sætte ind med mere vejledning om eksempelvis søvn, opdragelse og sund kost.

Læs også - Fokusér på den gode stemning, når baby skal lære at spise

Og det har kæmpe betydning for resten af barndommen, at barnet har gode forhold de første år af dets liv, lyder det fra Osman Skjold Kingo, der er lektor i udviklingspsykologi ved Aarhus Universitet.

Men hvad sker der egentlig med barnets udvikling i løbet af de første 1000 dage? Og hvordan kan du som forælder hjælpe dit barn? Det forsøger TV 2 her at give dig svar på med hjælp fra Osman Skjold Kingo.

Nedenfor kan du få gode råd til barnets udvikling de første 1000 dage:

 

 

  Foto: Mathias Løvgreen Bojesen - Ritzau Scanpix

0-1 år

Udvikling

Sprog
Sprogudviklingen begynder allerede, fra barnet bliver født, og derfor er det også her dets senere evne til at forstå, hvad der bliver sagt og skrevet bliver grundlagt.

Tilknytningsevne
Her bliver fundamentet lagt for, hvordan barnet forholder sig til andre mennesker senere hen i livet, og hvordan det opfatter andre mennesker.


Konsekvenser
Miljøet har en stor betydning, når det kommer til barnets fremtidige sprog og kognitive udvikling. Det har stor betydning for, at barnet klarer sig godt resten af livet, og derfor er det essentielt, at det ikke bliver sat bagud fra start.

For at kunne udvikle tilknytningsevnen optimalt skal barnet mødes på en hensigtsmæssig måde. Det betyder et miljø med omsorg, nærvær og opmærksomhed. Det kan blive påvirket af, hvis enten forældrene eller institutionen ikke slår til, og betyde, at barnet får det svært med tillid senere i livet. Det kan vise sig ved, at det er sværere at danne nære relationer med en partner eller gode venner.


Hvad kan du gøre som forælder

Det er godt, at forældrene lader deres børn få erfaringer med en større gruppe mennesker end bare kernefamilien. For langt de fleste børn ville det være en bjørnetjeneste at holde dem isoleret i familien. De har brug for at gøre sig nogle erfaringer med, hvordan de fungerer i en gruppe.

De gamle dyder med at være nærværende og sørge for, at der er tid til at være sammen med barnet, gælder stadig. Her er det vigtigt at tale til barnet og lytte til, hvad der er kommer igen - også selvom det bare er pludder. For det er sådan en situation, hvor barnet får mulighed for at øve sig i sproget. Derudover er det vigtigt, at man er nærværende. Øjenkontakt er en måde at være nærværende på og har stor indflydelse på barnets sociale udvikling. 

 

 

  Foto: Henrik Ole Jensen - Ritzau Scanpix

1-2 år

Udvikling

Sprog - fortsat
Første øvelsesperiode. Barnet går i gang med at træne eget sprog og kvaliteten af dets sprog bliver løftet, hvis omgivelserne tillader det.

Sociale spilleregler
Barnet begynder at lære, hvordan det skal agere sammen med andre, og danne sig erfaringer udenfor hjemmet. 

Har barnet ikke mulighed for at øve dets sprog med både jævnaldrende og voksne, så udvikler det sig ikke på samme måde. Det grundlæggende er at have en samtale. Der er det stadig vigtigt, at børnene har voksen kontakt, udover den med andre børn.

Der er nogle sociale spilleregler, man begynder at lære, fordi det er første gang, man bliver sat i en situation, hvor man hver dag skal forholde sig til så mange mennesker.


Konsekvenser

Den sproglige udvikling bliver ramt hårdt, hvis der ikke er voksne nok til at løfte kvaliteten af det sprog, der bliver brugt til og omkring barnet. Det kan for eksempel være, hvis forældrene har for travlt, eller der ikke er nok pædagoger.

Barnet skal have mulighed for at agere med jævnaldrende. Det kræver, at der er nogle nærværende voksne, der kan skride ind, så barnet ikke lærer, at den eneste måde, det kan komme ud af en konflikt på, er at slå, skubbe og sparke.


Det kan du gøre som forælder

Som forældre er det godt at være opmærksom på, at det er en ny fase og prøve at tale med barnet, hvis det for eksempel ikke lykkes med at tage kontakt. Hjælp barnet med at sætte sig i en anden persons sted. Det skal læres, at andre mennesker tænker og har følelser.

 

 

  Foto: Søren Bidstrup - Ritzau Scanpix

2-3 år

Udvikling

Sprog - fortsat

Sproget er fortsat under udvikling, og da barnet her nærmer sig børnehaven, så stilles der også større indirekte krav fra omgivelserne, fordi det lettere falder igennem i sociale sammenhænge, hvis det ikke bliver stimuleret sprogligt. 

Følelser
Barnet oplever flere følelser og kommer i flere situationer, der, afhængigt af hvordan de bliver håndteret med hjælp fra de voksne, udvikler barnet. Jo bedre rustet det er til at agere i sociale sammenhænge. Det med at håndtere sine egne følelser er en enormt vigtig social kompetence, selvom det foregår indeni barnet.

Konsekvenser
Er der ikke nærværende voksne i form af enten forældre eller pædagoger til at guide, kan barnet få svært ved at håndtere de følelser, der opstår, når man interagerer med andre. Det kan være i situationer, hvor det opsøger kontakt og bliver afvist, eller hvis et andet barn tager dets legetøj.


Det kan du gøre som forælder

Som forælder skal man finde en passende balance, hvor man på den ene side ikke forhindrer barnet i at gøre sig egne erfaringer, men samtidig hjælper, når det er gået i hårknude.

Det kan det være en godt idé at tjekke gennem pædagoger og intra, hvad barnet har lavet, så det på den måde er muligt at spørge ind til. For de fleste børn i den alder kan sjældent huske, hvad de har lavet, men hvis man hjælper dem lidt på vej, træner man både deres evner indenfor samtale og deres hukommelse. Samtidig holder man også det sproglige ved lige.
 

Kilde: Osman Skjold Kingo, lektor i udviklingspsykologi ved Aarhus Universitet