Store skader efter brand: Hus og bil total udbrændt

Kort før middag måtte det lokale brandvæsen rykke ud til en større brand på Galgehøj i Horsens. Et hus og en bil stod i flammer

Selvom det gik rigtig galt ved en brand på Galgehøj i Horsens, så er ingen personer kommet noget til. Foto: Local Eyes

Klokken 11.31 måtte beboeren i et hus på Galgehøj i Horsens ringe 112. Der var nemlig opstået brand i et skur tæt på hans hus.

Læs også Vuggestue-medarbejder forsvandt med tre børn: Er nu fundet uskadte

Selvom Horsens Brand og Redning hurtigt var på pletten, bredte branden sig til huset og garagen, hvor ejerens bil stod.

Vi regner med, at branden er opstået i et skur, og så har bredt sig hurtigt til både hus og carport.

Halfdan Kramer, Sydøstjyllands Politi

Både hus og bil er nu total udbrændt. Brandårsagen er ukendt.

- Vi skal nu have undersøgt sagen nærmere. Men vi regner med, at branden er opstået i et skur, og så har bredt sig hurtigt til både hus og carport, hvor også bilen gik op i røg, siger Halfdan Kramer, vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, til TV SYD.

Politiet oplyser, at der ikke er kommet nogen personer til skade ved branden.