Lærlingen Jeppe: Synd ikke flere vil være gourmetslagter

Jeppe Mølbjerg Jeppesen er i lære som gourmetslagter. I disse dage deltager han i DM i Skills i Aalborg. Foto: Pernille Keller Sand, TV Syd

Foto: Pernille Keller Sand, TV Syd

1 af 2

I samarbejde med TV SYD

Ung østjysk gourmetslagter-elev håber, flere unge vil få øjnene op for faget

Det er lidt af en tilfældighed, at Jeppe Mølbjerg Jeppesen fra Horsens gik i lære som gourmetslagter.

Han fik et job som opvasker i en slagterforretning, og fik her øjnene op for, hvor spændende faget er, og så var han solgt. 

  Foto: Pernille Keller Sand, TV Syd

- Det er lidt et overset fag at være slagter, og det synes jeg er ærgerligt, for det har noget helt særligt at byde på. Det er jo der, tingene starter, hvis man gerne vil have god mad på bordet, fortæller Jeppe Mølbjerg Jeppesen, der er elev hos Beringslagteren i Horsens, og i disse dage dyster han i at være den bedste gorumetslagterelev til DM i Skills.

Men slagterfaget er ikke særlig populært blandt unge.

De unge mennesker tror, at slagterfaget handler om at stå med hele kreaturer, hvor der er blod over det hele, og sådan er det jo slet ikke.

Henrik Hjarsbæk, faglærer på Aarhus Tech

- Vi håber da på, at den eksponering der følger med, når vi er til DM i Skills, vil få nogle flere unge til at overveje at blive slagter. Det er der brug for.

- De unge mennesker tror, at slagterfaget handler om at stå med hele kreaturer, hvor der er blod over det hele, og sådan er det jo slet ikke. Det kan man jo se på eleverne, der står her, fortæller faglærer på Aarhus Tech, Henrik Hjarsbæk.

Gør kødet indbydende for kunderne

En gourmetslagter er en slagter, der står i butikkerne og laver de mindre udskæringer til kunderne og gør kødet indbydende for kunderne, så de har lyst til at spise kødet, og Jeppe Mølbjerg Jeppesen håber, at andre unge vil få øjene op for det. Men han forstår godt, hvorfor fag som kokkeuddannelsen er mere populær.

Læs også Nikolaj kan godt li' at få beskidte hænder

- Jeg tror, det hænger sammen med, at TV er fyldt med kokkekonkurrencer og stjernekokke, og så får folk lyst til at blive kok. Der er slagterfaget desværre lidt mere usynligt.

Henrik Hjarsbæk håber DM i Skills vil åbne øjnene hos de unge. 

  Foto: TV SYD

- Vi håber da på, at den eksponering der følger med, når vi er til DM i Skills, vil få nogle flere unge til at overveje at blive slagter. Det er der brug for.

Selv om Jeppe Mølbjerg Jeppesen stadig er lærling, så arbejder han med en sikker hånd.  Se mere i videoen nedenfor: 

 

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig