Kæmpe halmbrand ved Horsens: Flammer kan ses flere kilometer væk

En lade med mellem 450 og 600 halmballer brænder på en nedlagt gård

Slukningsarbejdet efter halmbranden kommer til at vare det meste af mandagen.

I samarbejde med TV SYD

Sydøstjyllands Brandvæsen har siden tidligt i nat arbejdet med at slukke en brand på en gård ved Lund vest for Horsens.

Slukningsarbejdet er stadig i gang og forventes at vare det meste af mandagen

Læs også Depotrum i flammer: Brand på aarhusiansk skole lørdag aften

Flammerne kan ses fra lang afstand, og der kommer til at gå mange timer, før ilden i de sidste halmballer er slukket.

Sådan lyder vurderingen mandag morgen fra indsatsleder Dennis Ottosen fra Sydøstjyllands Brandvæsen, til TV SYD.

Alarmen til brandvæsenet den kom klokken 00.54 natten til mandag, og siden da har brandfolkene været i gang med slukningsarbejdet.

Nedlagt gård

Den nedlagte gård ligger på Silkeborgvej vest for Lund. Halmballerne er opbevaret i en lade, der er helt udbrændt.

- Det er halmballer på en størrelse af en gange to meter, og der er mellem 450 og 600 af dem i laden, siger Dennis Ottosen til TV SYD.

00:58

VIDEO: Se en video af slukningsarbejdet. Videoen er filmet af Local Eyes.

Luk video

Både Beredskabsstyrelsen Sydjylland og Beredskabsstyrelsen Midtjylland deltager i slukningsarbejdet.