Ramt i hovedet af kran: MHI-Vestas-medarbejder i kritisk tilstand

En kvinde fik torsdag aften en maskindel fra en kran i hovedet på en vindmøllefabrik og måtte flyves til Rigshospitalet

Ulykken skete på MHI-Vestas' fabrik i Nakskov, hvor de 80 meter lange møllevinger fremstilles. Foto: Lars Dalsig

I samarbejde med TV ØST

En 37-årig kvinde er i kritisk tilstand, efter at hun blev ramt i hovedet af en del af en kran, der faldt sammen på vindmøllefabrikken MHI-Vestas Offshore i Nakskov torsdag aften.

Det oplyser vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ifølge TV Øst.

På fabrikken produceres der dele til havvindmøller, der har vinger på 80 meter.

MHI-Vestas Offshore er et jointventure-selskab mellem Vestas Wind Systems A/S and Mitsubishi Heavy Industries og har hovedkontor i Aarhus.

Vestas har ligeledes hovedkontor ligger i Aarhus. Vestas har desuden produktion i Hammel og Randers og et testcenter på havnen i Aarhus.

Læs også Vestas' gigantiske havvindmøller kan blive endnu større

Ulykken skete omkring klokken 21.30, da kvinden blev ramt i hovedet af en maskindel fra kranen. 

Hun blev efterfølgende fløjet til Rigshospitalet, og fredag morgen betegnes hendes tilstand som kritisk.