Silkeborg-fan: Dom behøver ikke at betyde fyring

Næstformanden i Silkeborg IF’s fanklub vil ikke udelukke, at Peter Sørensen kan fortsætte som træner, hvis han bliver dømt for vold mod sin ekskone

Foto: Henning Bagger - Scanpix

Hvis cheftræneren i superligaklubben Silkeborg IF, Peter Sørensen, skulle blive dømt for at have begået vold mod sin ekskone, vil det ikke nødvendigvis føre til et krav om fyring af træneren fra den midtjyske klubs fans.

Ifølge næstformand i Silkeborg Ifs fanklub, Sifosis, Lis Winnie Hansen, er meningen blandt klubbens fans, om en eventuelt dom skal have jobmæssige konsekvenser for Peter Sørensen, delte.

- Folk er meget delte. Alle er enige om at tage afstand fra vold, og synes det er forkasteligt. Men noget tyder på, at det har været et specielt forhold, de har haft, så måske er det ikke sort/hvidt, siger næstformanden.

Læs også Silkeborg-cheftræner om retssag: Det er hårdt og tungt at være i

Ifølge Lis Winnie Hansen skal den succesfulde cheftræner ikke nødvendigvis have sparket, hvis han bliver kendt skyldig i retten i Aarhus.

For mig personligt er der stor forskel på, om han gentagne gange er kommet hjem og tævet hende, eller om det er noget, der en enkelt gang er sket i affekt.

Lis Winnie Hansen, næstformand, Sifosis

- For mig personligt er der stor forskel på, om han gentagne gange er kommet hjem og tævet hende, eller om det er noget, der en enkelt gang er sket i affekt. Hvis det er det sidste tilfælde, kan han måske komme tilbage, når han har udstået sin straf, siger hun.

Peter Sørensen har indtil vindere ført silkeborgenserne til en 8. plads i ligaen kun tre point fra den slutspilgivende sjetteplads. Derfor er cheftræneren også populær blandt klubbens fans.

Læs også Vidne støtter kvindes voldsanklage mod cheftræner

- Der er ingen tvivl om, at fansene synes, vi har en god træner, og det vil være smadder ærgerligt, hvis sagen ender med, vi mister vores træner, siger næstformanden.

Ved en eventuel dom venter der ifølge Lis Winnie Hansen Silkeborg if direktør, Kent Madsen en svær beslutning.

Læs også Ekskone beskriver cheftræner som voldelig og utilregnelig

- Jeg er glad for, at det ikke er mig, der er i Kent Madsen sko og skal tage beslutningen, siger hun.

Der skulle have været fældet dom i dag, men sagen er trak ud. Den skal efter planen færdigbehandles den 7. april fra klokken 9 til 13. Peter Sørensen nægter sig skyldig i anklagerne.