Populær Nøddesbo præsenteret i Silkeborg

Det var en yderst eftertragtet herre, der i dag blev præsenteret i Silkeborg

00:49

I samarbejde med TV MIDTVEST

Et af de største og mest populære sportsnavne i Danmark de seneste mange år blev onsdag præsenteret i Silkeborg. 

Mange var mødt frem for at tage imod 36-årige Jesper Nøddesbo, da han sejlede i havn i Silkeborg. 

Læs også Fra Barcelona til BSV: Nøddesbo er lidt nervøs for de danske vintermåneder

De seneste ti år har Nøddesbo spillet for FC Barcelona, men nu er stregspilleren ny mand på BSVs ligahold.

Efter en tur på Silkeborgs søer med skibet Hejren var Nøddesbo klar til at hilse på fans og presse.

  Foto: Bo Amstrup

BSV betegnede det som noget af et scoop, da klubben for en måned siden annoncerede, at den havde lavet en aftale med stregspilleren. Og at dømme ud for onsdagens fremmøde på havnen i Silkeborg kan der være noget om snakken. 

I hvert fald var mange fans - og især de kvindelige af slagsen - mødt op for at få taget et billede med håndboldstjernen, der fra næste sæson og tre sæsoner frem har byttet den catalanske hovedstad ud med østjyske Silkeborg og håndboldklubben BSV.

01:26

VIDEO: Jesper Nøddesbo overvældet af velkomsten i Silkeborg.

Luk video

Jesper Nøddesbo har spillet flere end 200 landskampe for Danmark, og udover det sportslige ser han frem til at komme tættere på venner og familie efter ti år i udlandet.

Jesper Nøddesbo har spillet flere end 200 landskampe for Danmark. Foto: Liselotte Sabroe - Scanpix

Bjerringbro-Silkeborg vandt i forrige sæson det danske mesterskab. I denne sæson måtte midtjyderne nøjes med bronze.

I videoen øverst på siden kan du se Jesper Nøddesbo blive modtaget af klubbens fans på havnen i Silkeborg.

05:47

VIDEO: Fra Barcelona til BSV: Nøddesbo er lidt nervøs for de danske vintermåneder. Se interview med Jesper Nøddesbo i forbindelse med offentliggørelsen af skiftet tilbage i slutningen af maj.

Luk video