Musikant-duo rejser landet rundt - på tandemcykel
Asbjørn og Markus rejser landet tyndt og spiller koncerter for dem, der har lyst til at lytte. De næste dage er de i Østjylland
Fjorten dage på en tandemcykel fra Skagen til København. Det er den tur, som musikerne Asbjørn og Markus har kastet sig ud på her i sommerferien.
I løbet af fjorten dage spiller de koncerter i de byer, som de kommer til. Og de spiller alle steder, som falder dem ind.
- Vi spiller huskoncerter, vi spiller på gader og stræder, caféer og barer, siger Markus Brandt Riis, der er en ene del af duoen.
Brugte aldrig tandem
Idéen om at cykle Danmark tyndt på en tandem kom den anden del af duoen op med.
- Jeg havde den her tandem, som jeg har købt for et par år siden, og ikke fået brugt særligt meget. Og så var det bare på tide, at vi fik den brugt, siger Asbjørn Løvendahl Mogstad.
De to musikere mødte hinanden til et sangskriverkursus sidste år i Frederikhavn, hvor de efter eget udsagn svingede ret godt.
Læs også
Inde på deres Facebook-side med det mundrette navn, Asbjørn og Markus kører Danmark rundt på tandemcykel, giver de informationer om, hvor de spiller deres koncerter, og hvis alt går vel, så rammer de København om en uge.
Tirsdag aften var de i Viborg, og de næste tre dage vil de være i og omkring Østjylland.
Ingen erfaring med tandem
På drengenes Facebook-side skriver de dette om deres erfaring med at cykle og optræde foran andre:
- Ja, hvis du undrer dig over, om vi overhovedet har nogen erfaring i at spille uventede performances, kan vi nævne at vi sammen bl.a. har spillet på Lagkagehuset på Nørrebro, på Peter Bådsmand i Skagen, på Morsø baren i Nykøbing, på toppen af et tårn i Göteborg foran upcoming svenske rockstjerner, foran ham fra Julias Moon på en kold decemberaften, på diverse barer i Københawn, på 7-eleven og mange flere steder. Og det er kun blandt de optrædender vi har udført med varsel samme dag.
- Får du også lyst til at stille spørgsmålet: "Har i overhovedet nogen erfaring med at køre på tandemcykel sammen?" er svaret nej, det har vi ikke.
Læs også