Brandstifter har fået behandlingsdom

Der er tirsdag faldet dom i sagen om den påsatte brand i en etageejendom i Kjellerup

01:32

Efter branden i Nørregade i Kjellerup valgte politiet at anholde beboeren i den lejlighed, hvor branden startede. Video: Local Eyes

I samarbejde med TV MIDTVEST

En 38-årig mand har fået en behandlingsdom efter en brand i Kjellerup nord for Silkeborg.

Retten i Viborg har vurderet, at han satte menneskeliv i overhængende fare, da han i januar satte ild til en etageejendom på Nørregade i Kjellerup.

Læs også Mand anholdt efter brand: Beboere er evakueret

- Manden er blevet mentalundersøgt, og på den baggrund har retten fundet, at han skal have en behandlingsdom, siger anklagerfuldmægtig Jakob Kjær Ratz fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Manden blev varetægtsfængslet efter branden den 18. januar 2018.

Ejendommen var så medtaget efter branden, at de øvrige beboere skulle genhuses.

Både den 38-åriges og nabolejligheden fik kraftige brandskader, mens de andre lejligheder pådrog sig vandskaber, da et vandrør lækkede i forbindelse med branden.

Politiet afspærrede Nørregade under arbejdet med branden. Foto: Privat