Parcelhusejere efterlyser klare regler
Hvor meget genskin må et hustag give? Det vil Parcelhusejernes Landsforening have klare svar på. Retten i Århus tager mandag stilling til nabostrid i Lystrup.
Pia og Hans Henrik Schjerbeck fra Lystrup har lagt lagt sag an mod deres naboer, fordi parret føler sig generet af genskinnet fra naboens glaserede tag.
Mandag begynder sagen ved retten i Århus, og hos Parcelhusejernes Landsforening afventer man afgørelsen med spænding.
- Vi bliver nødt til at få nogle klare regler på det her område, og måske skal det med i bygningsreglementet: Hvor meget må et tag skinne? Det er også vigtigt at få slået fast, hvem der har ansvaret for at overholde reglerne. Vi mener, at det er rådgiverens ansvar - altså håndværkeren eller arkitekten, siger foreningens landsformand Allan Malskær til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Ifølge formanden er problemet ikke kun glaserede teglsten, men også solfangere og i nogle tilfælde stærke havelygter. Parcelhusejernes Landsforening har ingen præcise opgørelser over hvor mange husejere, der føler sig generet af lys fra naboerne.
- Vi hører i hvert fald om flere hundrede tilfælde om året, men det vil ikke undre mig, hvis der er langt over 1000. For jeg tror, at der er mange, der ikke ved, hvad de kan gøre ved det, siger Allan Malskær.
Retten kommer med sin afgørelse om fire uger.
Er du selv generet af glaserede tagsten, eller kender du til andre, der har problemer med de kontroversielle tage, så send en mail til TV 2 | ØSTJYLLAND på mailto:redaktion@tv2oj.dk?subject=Glaseret tag">redaktion@tv2oj.dk.