Pædagog havde sex med beboer
En 37-årig pædagog har indrømmet, at han har haft sex med en 18-årig mandlig beboer på en ungdoms-institution.
17. dec 2004, kl. 08:43
Mere end 30 dage gammel
Tilståelsen faldt uden betænkning, da en 37-årig mandlig pædagog i går sad i Retten i Randers.
Han indrømmede, at han tre gange havde haft oralsex og gensidig onani med en 18-årig beboer på en institution for utilpassede unge i Randers.
Pædagogen var den unges kontaktperson, men kontakten fik dog karakter af noget seksuelt, da de to begyndte at sms'e sammen over mobiltelefonen.
Den 18-åriges advokat kræver ifølge Randers Amtsavis 25.000 kroner i erstatning. Der afsiges dom på tirsdag.