På vej mod Kalø Vig Kommune
De fire kommuner omkring Kalø Vig vil lægges sammen, hvis de ikke må fortsætte hver for sig.
22. mar 2004, kl. 17:36
Mere end 30 dage gammel
Borgmestrene i de fire kommuner omkring Kalø Vig, Ebeltoft, Midtdjurs, Rosenholm og Rønde, vil allerhelst lade deres nuværende kommuner leve videre som selvstændige enheder.
Men hvis de er for små til at overleve den kommende kommunalreform, vil borgmestrene gerne have alle fire kommuner slået sammen til én.
Det fremgår af et udkast til et brev til indenrigsministeren, som de fire borgmestre forelægger for deres respektive byråd i løbet af marts.
- Disse fire kommuner er naturlige samarbejdspartnere og vil kunne udgøre en sammenlagt kommune med ca. 40.000 indbyggere, hedder det i brev-udkastet.