På med støvlerne, AGF

Spillerne er forkælede, mener regnskovs-boss

05:39

1 af 2

"Jeg kan ikke mere, hvad skal vi gøre? Det er ikke cool at holde med et 1. divisionshold - jeg bli'r snart fyrre! Jeg har børn!"

Sådan lød det fra en desperat AGF-fan på Twitter sidste torsdag, hvor AGF - igen - tabte en hjemmekamp. Men hvordan kan det være, at voksne mænd kan hidse sig så meget op over en fodboldkamp?

I onsdagens udgave af Hits & Holdninger på TV 2 | ØSTJYLLAND diskuterer paneldeltagerne blandt andet historien om de frustrerede AGF-fans.

- Jeg er aktionær i AGF - og det kan gøre mig grædefærdig, siger René Skau Björnsson, der er centerleder i DUKH i Aarhus.

Se: AGF sendt ud af pokalen

- Men man kan jo godt undre sig over, at Danmarks næststørste by ikke kan stille med et hold, der klarer sig bedre, end det gør. Det slog mig på vejen herind, at mine børn og den yngre generation jo aldrig rigtig har set AGF være byens hold, som det var engang, fortsætter han.

Det er ikke nemt, at holde med AGF for tiden - heller ikke hvis man er ægte fan. Klubben har i denne sæson kun hentet én sejr i otte hjemmekampe i landets næstbedste række.

Og det er ikke godt nok, lyder det fra Laila Lauridsen, formand for SFU Århus. Hun mener, at det er kulturen i klubben, der skal ændres.

Se: AGF-fan: Jeg kan ikke mere

- Min mand, der er stor AGF-fan, kom hjem fra sidste hjemmekamp og sagde: "Nu gider jeg ikke på stadion igen, før de har vundet en kamp hjemme", fortæller hun.

- Jeg er ikke sikker på, at det holder. Men jeg synes, at det er for dårligt overfor de fans, der har stået op for klubben i mange år, at man ikke har formået at lave en kulturændring og vise, at man vil spille fodbold, og at man vil vinde kampe.

Direktør for Randers Regnskov Henrik Herold er enig i, at kulturen i AGF skal ændres, før den kan vende tilbage til toppen af dansk fodbold.

- Der bliver pumpet millioner, millioner, millioner og millioner efter den der klub. Er det ikke et spørgsmål om, at mange af fodboldspillerne er forgyldt til et sted, hvor de ikke burde være? De skulle bare ud og have støvlerne på og så i gang med at arbejde, siger han.

Se hele debatten om AGF i videoen øverst på siden.

Hele udsendelsen kan desuden ses her eller onsdag aften kl. 21.20 på TV 2 | ØSTJYLLAND.