Overvintrer på oprykningsplads
Fodboldklubben Randers FC overvintrer på andenpladsen efter sejr over Frem.
7. nov 2005, kl. 09:26
Mere end 30 dage gammel
Fodboldklubben Randers har bevaret håbet om til sommer at sikre sig oprykning til landets bedste række, SAS Ligaen.
Efter et par skuffende kampe lykkedes det søndag at besejre københavner- klubben Frem i efterårets sidste kamp. Opgøret endte 2-0, og dermed slutter Randers FC efterårssæsonen på andenpladsen i den såkaldte Viasat Sport Division - en plads der udløser billet til SAS Ligaen, hvis den forsvares til foråret.
Til nytår bliver Randers FC's trup forstærket med midtbaneslideren Stig Tøfting og den flittigt scorende Kolding-angriber Jesper Christiansen. Dermed håber klubbens ledelse at øge chancerne for oprykning til SAS Ligaen.