Overskæg hyldes før sidste kamp
Steven Lustü fra SIF spiller søndag sin sidste kamp i karrieren. Holdkammeraterne hylder ham, og anlægger selv overskæg.
Den 38-årige forsvarsgeneral har et utal af superligakampe og ni landsholdskampe på sit cv. Overskægget har altid været med på banen.
- Min karriere startede ligesom samtidig med mit overskæg, så det er blevet et klenodie på en eller anden måde, siger manden med overskægget, Steven Lustü.
Søndag er det endelig slut med aktiv fodbold på topplan, og derfor er holdkammeraterne gået i skarp træning med at anlægge et overskæg.
- Det skulle være en snegl, som vi kalder den. Det skulle være en lille hyldest til Lustü, nu her, når han stopper, fortæller Peter Degn, der er en af spillerne med nyanlagt overskæg.
Se hvem der prøver at anlægge en snegl, og hvornår den kommer væk igen i dette tv-indslag http://tv2regionerne.dk/reg2005/player.aspx?id=517349&r=7" target="_blank">her.