Oversavet jagtgevær fundet hos 21-årig
Politiet fandt både narko og et skarpladt våben i en lejlighed Århus.
4. apr 2009, kl. 12:18
Mere end 30 dage gammel
Ved en ransagning i Århus N anholdt politiet natten til lørdag
en 21-årig mand, da de ransagende betjente stødte på flere
ulovligheder i mandens lejlighed. Mest alvorligt var et
oversavet jagtgevær og tilhørende ammunition, men der blev også
fundet hash i lejligheden, oplyser vagtchef Mogens Brøndum,
Østjyllands Politi.
- Han har overnattet hos os i nat og er nu blevet løsladt
efter at have tilstået, fortæller vagtchefen.
Manden er sigtet for overtrædelse af våbenloven og af lov om
euforiserende stoffer.