Overfaldet med spark og slag
29-årig overfaldet med spark og slag
19. aug 2012, kl. 10:14
Mere end 30 dage gammel
En 29-årig mand fra Horsens var i nat offer for et groft overfald.
Overfaldet skete omkring kl. 3 i nat, hvor den 29-årige kom gående ad Adelgade i Skanderborg. Manden passerede tre unge mænd på 19, 20 og 22, hvor den ene klappede ham på bagdelen, oplyser DR Østjylland.
Manden reagerede på at blive klappet i bagdelen, hvilket resulterede i, at han blev slået ned med knytnæveslag og sparket.
De tre mænd blev anholdt kort efter og er sigtet for vold.