Overfaldet i Grenaa

Skaldet mand med dynejakke efterlyses

En 18-årig kvinde blev på vej hjem fra arbejde lørdag aften ved 22-tiden væltet af sin cykel af en ukendt gerningsmand på Aaholmen i Grenaa.

Hvad der var gerningsmandens hensigt, vides ikke, men da hun befandt sig på en bro, sprang gerningsmanden frem og slog hende kraftigt i ansigtet.

Hun blev ramt på venstre kind og ved venstre øje af knytnæveslag.

Kvinden stak af fra stedet til fods, og da cyklen senere blev fundet på stedet, var alle hendes ejendele også til stede.

I forbindelse med overfaldet efterlyser Østjyllands Politi:

  • Mand
  • 34-40 år
  • 170-175cm. høj
  • Formentlig dansk - men talte ikke under hændelsen
  • Bred over skuldrene, alm. af bygning
  • Delvis skaldet på for hoved/pande
  • Skægstubbe
  • Bar sort kort dynejakke og havde en hvid hættetrøje under jakken med hætten op over hovedet.