Over 1200 til "tag-det-roligt"-møde
Aarhus Lokalbank holder tirsdag aften informationsmøde for kunder, der er bekymrede over finanskrisen. Og dem er der mange af.
7. okt 2008, kl. 11:13
Mere end 30 dage gammel
Hvis man ellers har haft tændt for sit tv eller har skimmet forsiden på en avis, kan man næppe undgå at have bemærket, at mange mener, at en større finansiel krise er under opsejling.
Men hvorfor det sker, og hvad det betyder for den enkelte, er et spørgsmål, som Aarhus Lokalbank tirsdag aften på et stort anlagt møde i Scandinavian Congress Center vil forsøge at svare på.
Og interessen blandt kunderne er enorm. Ikke mindre end 1275 har meldt sig til mødet.
Også TV | ØSTJYLLAND dukker op, og det kan du se meget mere til i aften fra klokken 19.30.