Østjysk ungdom på landsholdet
U21-landstræner Keld Bordinggaard har udtaget tre østjyske spillere til venskabskamp mod Sverige.
5. aug 2009, kl. 07:20
Mere end 30 dage gammel
Når Danmarks U21-landshold skal spille venskabskamp mod Sverige den 12. august, vil der med meget stor sandsynlighed være østjysk deltagelse.
I hvert fald har U21-landstræner Keld Bordinggaard udtaget tre unge, østjyske superligaspillere til opgøret mod de blå-gule. Det drejer sig om Michael Lumb og Kasper Povlsen fra AGF, mens Randers FC bidrager med Ricki Olsen.
Ricki Olsen scorede i juni mod Island til 2-0. Kampen endte 3-2.