Østjysk mor får mange hilsner

Fornyet mod efter TV 2-dokumentar

01:48

1 af 2

I aftes kunne man på TV 2 se fjerde afsnit af dokumentaren "Med børnene som våben".

En af de medvirkende er Tina fra Østjylland, som for en måned siden mistede retten til at være sammen med sine to børn.

Efter udsendelsen har hun modtaget mange reaktioner og hilsner på blandt andet de sociale medier i forbindelse med den vanskelige situation:

- Det er rigtig rart at mærke, at der er forståelse, og at der stadig er et håb, siger hun til TV 2 | ØSTJYLLAND.

For et år siden boede hendes to børn hos hende fem dage ad gangen. Men ifølge Tina selv, så nægtede børnenes far at udlevere børnene til samvær i april 2014.

Siden da har der både kørt en sag i Statsforvaltningen og i fogedretten, og i december sidste år fik Tina at vide, at hun ikke længere må se sine børn.

Men de mange hilsner på de sociale medier giver hende fornyet håb om, at hun en dag kan komme til at se sine børn igen:

- Det holder mig da lidt oppe. Jeg håber da stadig inderligt, at det ikke bare skal få lov til at blive, siger hun.

Mød Tina i indslaget øverst på siden.