Optager Dissing-show på Værket

Værket i Randers er blevet et populært sted at optage koncerter til tv.

Lotte Heise, Johnny Logan og Povl Dissing har mindst én ting tilfælles - de er vilde med Værket i Randers.

De tre kunstnere har alle udset sig det randrusianske musik- og teaterhus som det sted, deres shows skal optages til tv.

Lotte Heise og Johnny Logan har allerede fået deres forestillinger foreviget, mens det i Povl Dissings tilfælde først finder sted i aften. Her giver den 68-årige troubadour koncert sammen med blandt andre Benny Andersen.

Under aftenens koncert på Værket har Povl Dissing allieret sig med et århusiansk produktionsselskab, der skal optage forestillingen.