Øksemand fik 10 år
Øksemand fik dom på 10 års fængsel og udvisning
Det var terror, da en enkelt mand bevæbnet med en økse gik til angreb på Muhammedtegneren Kurt Westergaard.
Det afgjorde Højesteret onsdag, da sagen for tredje gang var til behandling i retssystemet, oplyser Ritzau. Højesteret stadfæster landsrettens afgørelse, så somaliske Muhudiin Mohamed Geele straffes med 10 års fængsel og udvises af Danmark.
I landsretten mente et mindretal af dommerne, at der ikke vartale om terror. Men når man overfalder Kurt Westergaard på grund af hans tegning af Muhammed, må man betragte det som et forsøg på at
begrænse ytringsfriheden og hindre offentlig debat, vurderer Højesteret. På den baggrund fik somalieren altså en dom på 10 års fængsel.
Den 29-årige somalier har opholdt sig i Danmark, siden han var 15 år. Han har erkendt, at han trængte ind i Kurt Westergaards hjem med en økse og en kniv. Men han afviser, at han ville dræbe tegneren. Han ville blot true Kurt Westergaard, som han var vred og irriteret på, har han forklaret.