Ofre for terror mindes
Stort fremmøde ved mindehøjtidelighed i Aarhus
Tusindvis af mennesker med fakler og flag er her til aften mødt op på Rådhuspladsen i Aarhus.
Det sker for at mindes ofrene for terrorangrebene, som fandt sted i København lørdag eftermiddag og søndag nat.
Mindehøjtideligheden er arrangeret af Aarhus Kommune og gik i gang klokken 18 foran rådhuset.
Her blev der blandt andet afholdt et minuts stilhed for at ære og vise respekt for de to dræbte mænd og fem sårede politibetjente.
Se også: Se: Her bryder de alle ud i sang
Undervejs blev der også sunget sangen 'Kringsat af fjender'.
Til højtideligheden deltager blandt andet borgmester Jacob Bundsgaard (S), forsvarsminister Nicolai Wammen (S) og børn- og ungerådmand Bünyamin Simsek (V).
- Det skal gøre os endnu mere stålsatte på at beskytte og bruge vores ytringsfrihed til at udfordre de mørkemænd, som har nogle holdninger, der kan føre til ekstremisme, siger Jacob Bundsgaard til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Du kan se en video fra mindehøjtideligheden øverst i artiklen.