Officielt: Williams til Rusland
AGF udlejer angriberen Dioh Williams til den russiske klub Alania Vladikavkaz resten af året.
25. aug 2010, kl. 11:39
Mere end 30 dage gammel
De seneste dage har AGFs angriber Dioh Williams været på besøg i den russiske klub Alania Vladikavkaz for at få en lejeaftale på plads. Onsdag morgen gik de sidste detaljer så i orden, og Williams vil frem til den 31. december 2010 tørne ud for den russerne.
- Diohs kvaliteter er indiskutable, men han var gået lidt i stå i AGF, og forhåbentlig kan skiftet til helt nye omgivelser være med til at kickstarte hans karriere. Hvad der så skal efter lejeaftalens udløb, må tiden vise, siger sportschef Brian Steen Nielsen i en pressemeddelelse.
Dioh Williams blev hentet til AGF i 2007 fra svenske BK Häcken og står noteret for 67 kampe og 13 mål for AGF.