Offentliggør billede af lig

Politiet søger hjælp fra offentligheden

Kvinden havde to guld-ørestikker i hvert øre.

Den ene guld-ørestik er et hjerte med hvid eller lys sten. Den anden er muligvis en svane med hvid eller lys sten.

1 af 2

Østjyllands Politi har netop offentliggjort et billede af det kvinde-lig, som blev fundet på en rasteplads på Væthvej ved Langå vest for Randers i går, lørdag.

- Vi håber, at offentligheden kan hjælpe os med at identificere hende, siger vicepolitiinspektør Jesper Bøjgaard Madsen til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Ud over billedet af kvindens ansigt er der også billeder af kvindens ørestikker, som ifølge politiet også kan være med til at identificere hende.

Se også: Kvindelig er identificeret

- Vi håber, at vi med billederne og hjælp fra offentligheden kan fastlå hendes identitet i dag.

Kvinden beskrives som max. 40 år gammel og ca. 172 cm. høj. Hun er almindelig til buttet af bygning og vejer mellem 70 og 75 kilo. Hun har kruset/krøllet mørkt hår.

Se også: Lig i pose var en kvinde

Kvinden havde desuden to guld-ørestikker i hvert øre, hvoraf den ene er et hjerte med en hvid eller lys sten. Den anden er muligvis en svane med en hvid eller lys sten. Ved den venstre øreflip ses desuden et 3-4 mm. aflangt hul.

Har du oplysninger, der kan hjælpe politiets efterforskning, kan du kontakte Østjyllands Politi på telefonnummer 87 31 14 48.

Se billederne kvinden og hendes ørestikker øverst på siden.

Opdateret 12. januar 2015: Kvinden er efterfølgende blevet identificeret. Billedet af hende er derfor fjernet af redaktionen.