Østjysk DF'er: - Vælgerne har fyret mig

Dansk Folkepartis østjyske folketingsmedlem Claus Kvist Hansen mener, at han er færdig på Christiansborg. Hans partifælde Mette Dencker er noget mere fortrøstningsfuld.

Claus Kvist Hansen (DF) mener hans dage i Folketinget er talte. Arkivfoto. Foto: Thomas Lekfeldt - Scanpix

For Dansk Folkeparti blev folketingsvalget grundlovsdag langt fra nogen fest. Vælgerne straffede partiet massivt og resultatet blev mere end en halvering af folketingsgruppen. 

Siden 2015 har Dansk Folkeparti haft 37 mandater i Folketinget. Onsdag mistede de 21 og står dermed tilbage med 16 pladser. 

Læs også Nu er alt talt op i Østjylland: Her er de personlige stemmer

Af de 16 er kun to valgt i Østjyllands Storkreds. Dermed mister tre af de nuværende fem østjyske DF´ere i Folketinget deres plads. 

Hvem det bliver, vil optællingen af de personlige stemmer vise. 

01:14

VIDEO: Hør Claus Kvist Hansen reflektere over Dansk Folkepartis dårlige valg. 

Luk video

Ikke optimistisk

Dansk Folkepartis Claus Kvist Hansen føler sig dog overbevist om, at han sidder som en af de yderste. 

- Det er svært på nogen måde at bevare optimismen efter sådan et valg. For mit eget vedkommende, der tyder alt på, at jeg er en af de tre, der ryger ud, siger han med henvisning til at hans personlige stemmetal ved sidste valg slet ikke var i nærheden af de to øverst på listen. 

Læs også Anders Samuelsen går af som leder af LA

- Hvis man har fået et rigtig ringe valg, så tror jeg, man bare skal sige, at vælgerne har talt og vælgerne har fyret mig og så skal man tage det til efterretning, fortsætter han. 

Udover hvervet som folketingspolitiker er Claus Kvist Hansen også byrådspolitiker i Horsens Byråd og det arbejde vil han hellige sig, hvis de personlige stemmer viser sig at stemme ham ud af Christiansborg.

Fakta
Folketingskandidat i Østjyllands Storkreds
Valgt ved kommunalvalget i Horsens
Født 24. september 1968 i Kalundborg
I et forhold, 2 børn
Politiske hverv
Folketingskandidat Østjyllands Storkreds, Dansk Folkeparti
2018 - nu
Medlem af Kultur- og Civilsamfundsudvalget Horsens Kommune, Dansk Folkeparti
2018 - nu
Medlem af Økonomi- og Erhvervsudvalget Horsens Kommune, Dansk Folkeparti
2018 - nu
Medlem af Beskæftigelsesudvalget Horsens Kommune, Dansk Folkeparti
Social dumping-ordfører Folketinget, Dansk Folkeparti
2016 - nu
Udviklingsordfører Folketinget, Dansk Folkeparti
2015 - nu
Folketingsmedlem Østjyllands Storkreds, Dansk Folkeparti
2015 - nu
Byrådsmedlem Horsens Kommune, Dansk Folkeparti
2014 - nu
Medlem af Beskæftigelsesudvalget Folketinget, Dansk Folkeparti
Medlem af Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Folketinget, Dansk Folkeparti
Medlem af Europaudvalget Folketinget, Dansk Folkeparti
Medlem af Grønlandsudvalget Folketinget, Dansk Folkeparti
Medlem af Transport-, Bygnings- og Boligudvalget Folketinget, Dansk Folkeparti
Medlem af Udenrigsudvalget Folketinget, Dansk Folkeparti
Medlem af Udvalget til Valgs Prøvelse Folketinget, Dansk Folkeparti
Stedfortræder i Det Udenrigspolitiske Nævn Folketinget, Dansk Folkeparti
Stedfortræder i Nordisk Råd Folketinget, Dansk Folkeparti

Forventer genvalg

00:42

VIDEO: Hør Mette Hjermind Dencker fortælle, hvordan hun har det med Dansk Folkepartis valgnederlag. 

Luk video

Ved sidste folketingsvalg i 2015 var den helt store østjyske stemmesluger i Østjylland Mette Hjermind Dencker. Hun forventer på den baggrund også at beholde sin plads i Folketinget og få et af de to tilbageværende østjyske mandater efter DF´s valgnederlag. 

- Jeg forholder mig til at jeg i sidste valg kom ind som nummer et blandt de fem kandidater her i Østjylland og at der var 1200 stemmer fra mig og ned til næste kandidat, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Østjyderne gav valgtæsk til disse tre partier

Skulle det mod forventning ske, at Mette Dencker ikke kommer ind, er det dog ikke sidste ord, vi har hørt fra hende.

- Ukrudt forgår ikke så let. Så let slipper man ikke af med mig. Så stiller jeg op ved næste valg.

Fakta
Valgt i Østjyllands Storkreds
Født 24. maj 1978 i Odder
Gift, 3 børn
Politiske hverv
Folketingskandidat Østjyllands Storkreds, Dansk Folkeparti
2018 - nu
Folketingsmedlem Østjyllands Storkreds, Dansk Folkeparti
2015 - nu
Landdistrikts- og øordfører Folketinget, Dansk Folkeparti
2011 - nu
Medlem af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget Folketinget, Dansk Folkeparti
Medlem af Transport-, Bygnings- og Boligudvalget Folketinget, Dansk Folkeparti
Medlem af Udvalget for Småøer Folketinget, Dansk Folkeparti
Medlem af Udvalget for Landdistrikter og Øer Folketinget, Dansk Folkeparti