Arnold kan komme på alle landets frimærker

Hunde fra Østjylland kan nu deltage i Postnords landsdækkende konkurrence om at være motiv på et klassisk frimærke.

Arnold er 30 kilo rendyrket kærlighed til store og små, og derfor er han en værdig deltager i konkurrencen, mener Arnolds ejer, Joan Elgård Jensen. Foto: Privatfoto

Postnord har skudt en landsdækkende konkurrence i gang, hvor østjyderne kan få deres hunde på frimærker.

Læs også Paul Erik har fundet firbenet løsning på rotte-mareridt

I fint selskab med blandt andre Dronningen kan det bedste billede af Fido eller Lassie blive en del af den danske frimærkesamling. 

Labradoren Arnold fra Saxild

Joan Elgård Jensen fra Saxild er en af de østjyder, der har indstillet sin hund, Arnold, i frimærkekonkurrencen. 

Arnold er 30 kilo rendyrket kærlighed til store og små.

Joan Elgård Jensen, Saxild

- Arnold er 30 kilo rendyrket kærlighed til store og små, fortæller hun.

Arnold er Joan Elgård Jensens bedste ven og trofaste følgesvend. Foto: Privatfoto

Fem vindere

Ved at uploade et billede samt begrundelse for, hvorfor ens hund skal pryde frimærkerne i hele landet, er man med i konkurrencen, der kører i uge 7-9.

I samarbejde med Dansk Kennel Klub udvælges fem vinderhunde, der portrætteres af en hundefotograf.

Læs også Se de skønne billeder: Lille Molly har fundet et trygt hjem

De endelige frimærker udgives d. 19. september.

Man tilmelder sig konkurrencen på PostNords Facebook-side.

Her på redaktionen er der flere medarbejdere, der har værdige deltagere i konkurrencen. Især hunden Freddie formår at charmere sig ind.

00:19

VIDEO: Freddie her er af racen shih tzu, der tilhører gruppen af små tibetanske hunderacer. 

Luk video