Østergaard er populær - men han slår ikke Ida Auken

Morten Østergaard (R) får 17.687 stemmer - det er over 4.000 færre end De Radikales klimaordfører.

Partifællerne Ida Auken og Morten Østergaard jubler over valgresultatet. Foto: Nikolai Linares - Ritzau Scanpix

Selv om det er Morten Østergaard, der er De Radikales politiske leder, så er det alligevel partiets klimaordfører, Ida Auken, som løber med flest personlige stemmer i partiet.

Læs også Top 15: Her er de østjyske stemmeslugere

I Østjyllands Storkreds har 17.687 sat et kryds personligt ud for Morten Østergaard, mens Ida Auken får 21.723 personlige stemmer i sin kreds i København.

Med i sammenligningen hører, at der endda er flere vælgere, der har stemt i Østjylland. Dermed havde Østergaard altså flere vælgere, som kunne have stemt på ham, end der er i København.

Skiftede parti

Ida Auken har siddet i Folketinget siden 2007, hvor hun blev valgt ind for SF. Da SF gik i regering med Socialdemokratiet blev hun miljøminister.

Morten Østergaard havde en god valgaften på Christiansborg. Foto: Keld Navntoft - Ritzau Scanpix

Da SF efter uro trak sig ud af regeringen, valgte Ida Auken dog at skifte parti til De Radikale, som hun siden har repræsenteret i Folketinget.

Læs også Østergaard om sejren: Danskerne har været i et symbolpolitisk jerngreb

Auken får tiendeflest personlige stemmer af alle politikere, mens det er Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, der er valgets største stemmesluger med 43.489 stemmer.

Et godt valg

De Radikale har overordnet set haft et godt valg til Folketinget. Partiet er fordoblet i størrelse og har nu 16 mandater.

Læs også Se listen: Disse østjyske politikere blev valgt ind

Da rød blok bestående af S, R, SF og EL med 91 mandater nu står med et flertal i Folketinget, har Mette Frederiksen fået opgaven med at danne en ny regering. Hun går efter en ren S-regering.

Men hun mødes af flere krav fra de tre andre partier, hvoraf enkelte krav er flere ultimative.

Blandt andet betinger De Radikales leder, Morten Østergaard, sig, at Mette Frederiksen leverer en forpligtende aftale om en ny retning i udlændingepolitikken og klimapolitikken.

Fakta
Valgt i Østjyllands Storkreds
Født 17. juli 1976 i Aarhus
Gift, 2 børn
Politiske hverv
Folketingskandidat Østjyllands Storkreds, Radikale Venstre
2019 - nu
Folketingsmedlem Østjyllands Storkreds, Radikale Venstre
2007 - nu
Folketingsmedlem Århus Amtskreds, Radikale Venstre
2005 - 2007
Økonomi- og indenrigsminister Folketinget, Radikale Venstre
2014 - 2015
Skatteminister Folketinget, Radikale Venstre
2014 - 2014
Minister for forskning, innovation og videregående uddannelser Folketinget, Radikale Venstre
2011 - 2014
Formand for folketingsgruppe Folketinget, Radikale Venstre
2015 - nu
Næstformand for folketingsgruppe Folketinget, Radikale Venstre
2007 - 2011
Medlem af gruppeledelsen Folketinget, Radikale Venstre
2006 - nu
Politisk leder Folketinget, Radikale Venstre
2014 - nu
Næstformand Folketinget, Radikale Venstre
2002 - 2005
Udenrigspolitisk Nævn-ordfører Folketinget, Radikale Venstre
Verdensmålsordfører Folketinget, Radikale Venstre
Medlem af Udvalget for Forretningsordenen Folketinget, Radikale Venstre
Medlem af Det Udenrigspolitiske Nævn Folketinget, Radikale Venstre
Medlem af Underudvalget under Udvalget for Forretningsordenen Folketinget, Radikale Venstre