Odds 51 på Randers
Bookmaker: Intet grandprix i Jylland
Hvis du satser på, at Randers bliver vært for det internationale Melodi Grand Prix næste år - og får ret - så får du pengene 51 gange igen.
Det fremgår af odds-sætningen hos bookmakerfirmaet Bwin, som nu udbyder et væddemål på værtskabet.
Samme lave odds har firmaet sat på, at DR beder svenskerne i Malmø være vært for andet år i træk.
Så er der større chancer for at Herning bliver værtsby. Her giver bookmakerfirmaet kun pengene 2,1 gange igen.
Hvis det lykkes koncertarrangøren Frank Panduro at lokke Danmarks Radio til at afholde grandprixet under åben himmel ved det gamle statsfængsel i Horsens giver spiludbyderen pengene 17 gange igen.
I 2006 var sportshallen Gigantium vært for det danske melodigrandprix. Og hvis Aalborg bliver europæisk værtsby næste år giver det pengene 15 gange igen. Odense står til odds 26.
Hvem vinder så konkurrencen om at bejle til DR om værtsskabet for de europæiske mesterskaber i popsang? Jo, det gør ifølge Bwin København. Spiludbyderen giver lige nu kun pengene 1,65 gange igen, hvis København bliver værtsby.