Odderbanen fylder 125 år
Jubilæet bliver fejret i weekenden, hvor der kører damptog på strækningen mellem Odder og Århus. Se køreplan her.
Odderbanens 125 års fødselsdag bliver fejret behørigt i denne weekend.
Egentlig er det i dag, fredag, banen fylder rundt. Ikke desto mindre er det sandsynligvis mere spændende at besøge den lille østjyske privatbane enten lørdag eller søndag.
Her bliver der nemlig indsat et særdamptog, der fragter passagerer frem og tilbage mellem stationerne i Odder og Århus - på gammeldags manér.
Toget, der i denne weekend kører på Odderbanen, bliver normalt anvendt på strækningen mellem Mariager og Handest nord for Randers.
Du kan se en køreplan for damptoget ved at klikke på linket i boksen ovenfor til højre.
Se desuden et tv-indslag om Odderbanens jubilæum i fredagens nyhedsudsendelse på TV 2 | ØSTJYLLAND klokken 19.30.