Nyt center skal gøre politiet bedre rustet til terror, ulykker og oversvømmelser

Politiet i Danmark skal være bedre rustet til at håndtere eksempelvis terror som ét samlet politi. Derfor åbner der nu to centre - heraf ét i Aarhus

Hvis der i Danmark sker en stor uvarslet hændelse - som eksempelvis terror, oversvømmelser, maritime ulykker eller hvis en bil kører ind i en menneskemængde - så skal politiet være bedre rustet til at løse opgaven som ét samlet politi.

Derfor åbner der nu to nye regionale situations- og operationscentre i København og Aarhus.

Det glæder Helle Kyndesen, der er politidirektør hos Østjyllands Politi.

- Det er vigtigt, at vi som politikredse kan hjælpe hinanden på tværs, hvis der sker en større uvarslet hændelse i Danmark. Og det får vi nu mulighed for, og det er rigtig godt, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

Skal aflaste hinanden

Det nye center i Aarhus går under navnet RSIOC V (Regionalt Situations- og Operationscenter Vest), og det huser Østjyllands Politi i Aarhus C.

Centret i København hedder RSIOC Ø.

quote Hvis der eksempelvis sker en terrorhandling, så har politikredsen, der har hændelsen, brug for hjælp til at passe hverdagsopgaverne. Dermed kan vi aflaste dem, så politikredsen kan koncentrere sig om ulykken eller hændelsen.

Helle Kyndesen, politidirektør, Østjyllands Politi

Fra Aarhus-centret kan Østjyllands Politi støtte andre politikredse, der er ramt af store hændelser. Det vil sige, hvis der sker en stor uvarslet hændelse på eksempelvis Fyn, så går RSIOC V ind og overtager hverdagens beredskab i politikredsen.

Den eneste undtagelse er, hvis hændelsen sker i Københavns politikreds, så håndterer de selv både hændelsen og den øvrige drift.

- Hvis der eksempelvis sker en terrorhandling, så har politikredsen, der har hændelsen, brug for hjælp til at passe hverdagsopgaverne. Dermed kan vi aflaste dem, så politikredsen kan koncentrere sig om ulykken eller hændelsen, siger Helle Kyndesen.

Og mens man i Aarhus har RSIOC V til at bistå politikredsene, så er opgaven for RSIOC Ø i Københavns Politikreds at spore og fange gerningsmanden på fri fod. Her sidder der specialister klar til at styre indsatsen med at finde gerningsmanden, uanset hvorhen i landet personen måtte bevæge sig hen.

Bedre rustet end tidligere

De to nye centre betyder, at politiet nu bliver endnu bedre rustet til at løse opgaverne, end man hidtil har været.

quote Vi er bedre rustet, fordi vi nu har fået en bedre systematik og har fordelt opgaverne mellem os. Hvorimod tidligere har det været den enkelte politikreds, der havde ansvaret for alt ved hændelsen.

Helle Kyndesen, politidirektør, Østjyllands Politi

- Hvis man ser på terrortruslen mod Danmark, så er den alvorlig. Risikoen er der, så hvis det sker, så er vi bedre rustet til at håndtere opgaven med det setup, vi har nu, end vi har været tidligere, siger Helle Kyndesen og uddyber:

- Vi er bedre rustet, fordi vi nu har fået en bedre systematik og har fordelt opgaverne mellem os. Hvorimod tidligere har det været den enkelte politikreds, der havde ansvaret for alt ved hændelsen. Der var man mere overladt til sig selv, men nu er vi flere om at hjælpe hinanden med at løse opgaven. Vi er forberedt på forhånd, siger hun.

Centrene har også fået nye, moderne faciliteter. Rent fysisk er lokalerne bygget om, der er kommet nye skærmfunktioner og computersystemer, og medarbejderne er blevet uddannet til at løse opgaverne.

De to centre bliver officielt åbnet mandag den 30. april af justitsminister Søren Pape Poulsen (K), og det sker på politistationen i Aarhus C.

Om de regionale SIOC-centre

 

Eva Borchorst og Rabih Azad

Melder sig ud af Radikale på grund af rådmand

kræft2

Kræftramte børnefamilier: Umenneskeligt at skulle til København

Irma Mogensen har sammen med seks andre kvinder lavet en bog om livet samt madopskrifter fra deres liv

Livskloge damer vil have unge til at forstå de gamle retter

Julie Kvelland har efter den store opmærksomhed fra omverden fundet mere ro i sig selv

play Julie Kvelland: Jeg føler mig velkommen i verden nu

Festugepapir2

Aflyst festuge ender i parcelhuse

20200929-160321-l_68mb.jpg

liveblogDanmark kan modtage de første vacciner om kort tid