Nygaard tvivlsom til storkamp

Randers FC's stjerneangriber og anfører pådrog sig en mindre skade mandag mod AGF. Han er tvivlsom mod HSV torsdag

Da Marc Nygaard mandag skulle eksekvere et straffespark for Randers FC, både brændte han og pådrog sig en mindre skade.

- Jeg fik et lille riv i baglåret, da jeg skulle skyde. Det er blevet bedre, så jeg håber, at jeg er klar til kamp i morgen. Men det må vi se på til den tid, siger Marc Nygaard til TV 2 | ØSTJYLLAND.

På spørgsmålet om Randers FC kan vinde den svære kamp, er Nygaard klar i mælet:

- Selvfølgelig kan vi det!

<b>TV 2 | ØSTJYLLAND har meget mere om den vigtige kamp i aften klokken 19.30.</b>