Nygaard klar mod OB

Randers FC's tårnhøje angriber Marc Nygaard er blevet sin skade kvit og er klar til at tørne ud for kronjyderne mod OB.

Når Randers lørdag tager turen til Odense, er det med en Marc Nygaard, der er helt klar til kamp. Den store angriber har været savnet brik i kronjydernes offensiv, men nu er han tilbage, og Randers FC's cheftræner Colin Todd lugter sejr.

- Kampen mod OB giver os endnu en chance for at vise holdets sande niveau, og den skal gribes an på samme måde, som vi gjorde på udebane mod Brøndby. Det betyder, at vi går efter en god organisation, der skal forsøge at holde nullet, men det skal ske med positivt fodbold, siger Todd til klubbens hjemmeside.

OB ligger i øjeblikket nr. 1 i superligaen og har endnu ikke tabt på hjemmebane, så der venter Randers FC en svær opgave.