Nye sygeplejersker uden job
Kun fire ud af 88 nyuddannede sygeplejersker fra skolen i Århus har fået fast stilling.
På trods af omfattende mangel på sygeplejersker i Danmark er det svært for nyuddannede sygeplejersker at få fodfæste på arbejdsmarkedet, skriver JP Århus.
Helt galt er det for nyuddannede fra Sygeplejeskolen i Århus, hvor kun fire ud af det seneste afgangshold på i alt 88 har fået et fast job.
På landsplan er mere end hver tredje nyuddannede sygeplejerske ramt af ledighed.
- Kommunalreformen har betydet, at mange store offentlige arbejdsgivere holder igen med at fastansætte nyuddannede, da man er nervøs for fremtidens sygehusvæsen i den nye regioner og lukningen af sygehuse, siger formanden for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, SLS, Signe Hagel Andersen, til avisen.