Nye operationsstuer

Laver plads til flere patienter

Genrefoto.

Regionshospitalet i Horsens udvider nu med seks nye operationsstuer.

De nye stuer kommer, efter at hospitalet åbnede et nyt dagkirurgisk center i august og dermed fik omkring 1.000 kvadratmeter ledig. Her forventes de nye operationsstuer at stå klar i løbet af 2015.

Udvidelsen er en del af et større ombygningsarbejde frem mod 2020.

Før regionssammenlægningen i 2007 dækkede hospitalet et område på 140.000 indbyggere. I dag dækker det 212.000.

- Det er et ældre hospital, som oprindeligt blev bygget til byen Horsens, så vi bliver nødt til at modernisere og udvide af hensyn til patienter og medarbejdere, fortæller administrationschef ved Regionshospitalet Horsens Thomas Balle Kristensen til TV 2 | ØSTJYLLAND.

I alt vil hospitalet over de kommende år blive udvidet med 13.000 kvadratmeter.