Nybyggeri i Randers forarger: Meget grønt og bombastisk

Et nybyggeri i Tøjhuskvarteret i Randers har skabt stor debat. En nabo er godt træt af den nye udsigt

02:32

Randers Lille Skole i det gamle Tøjhuskvarter i Randers har skabt harme med beslutningen om deres nybyggeris udseende. Valget er nemlig faldet på en meget markant grøn farve, som hele bygningen er malet med.

- Hvis der bliver holdt et technorave en tirsdag nat, så kan man ringe til politiet og få det stoppet. Men det kan man ikke med det her, det bliver ved, siger en meget frustreret nabo til bygningen, Jytte Juul Wehlmann, til TV 2 | ØSTJYLLAND.

00:37

VIDEO: Kulturhotellet i Rønde deler vandene hos lokalbefolkningen. Se mere om hvorfor her. 

Luk video

Hun mener, ligesom mange andre randrusianere har givet udtryk for på nettet, at det grønne hus ikke passer ind i Tøjhuskvarteret. Hos Randers Lille Skole er man ikke overraskede over de voldsomme reaktioner fra borgerne.

- Kritik hører med til at bygge spektakulært. Der skal komme en form for reaktion, siger skoleleder Peter Knøss. 

Læs også Er dette en øjebæ?

Arkitekten bag bygningen og valget af den grønne farve bliver ikke påvirket af de mange reaktioner, som for største dels vedkommende er negative.

- Jeg ved selv, at den ikke er grim. Det kan lyde arrogant, men jeg er i min gode ret til at være arrogant. Jeg har seks års videregående uddannelse og 30 års erfaring, så jeg har lov til at stå vagt om min faglighed, siger arkitekt Peter Krogh.

Ikke alle er enige med Peter Krogh i den betragtning, og det kom især til udtryk på Facebook:

Arkitektens mening ændrer heller ikke på naboens holdning til det grønne hus.

- Det undrer mig ikke, at han siger sådan, for det er jo ikke ham, der skal kigge på det hver dag. Jeg synes, at det er lidt højrøvet, lyder det fra Jytte Juul Wehlmann.

Randers Kommune fortæller, at man oplever en stigende interesse hos borgerne for, hvordan deres nærmiljø ser ud.

Du kan se mere om den grønne bygning i indslaget øverst på siden.