Ny træner på vej til Randers HK
Håndboldklubben Randers HK er tæt på at kunne skrive kontrakt med ynglingelandstræner Heine Eriksen.
17. dec 2004, kl. 10:29
Mere end 30 dage gammel
Randers HK i kvindernes håndboldliga er tæt på at kunne præsentere Kjersti Grinis afløser på trænerposten.
Kjersti Grini forlod jobbet for en uge siden, og ifølge DR Sportens oplysninger er klubben tæt på at kunne erstatte hende med den nuværende ungdoms- og ynglingelandstræner, Heine Eriksen.
Hvis de to parter bliver enige om en konkrakt, kan Heine Eriksen dog sandsynligvis ikke tiltræde før om et halvt år. Hans kontrakt med Dansk Håndbold Forbund udløber nemlig først til sommer.