Ny storkommune fødes
Seks borgmestre undeskriver tirsdag fødselsattesten for den planlagte randrusianske storkommune.
20. dec 2004, kl. 15:02
Mere end 30 dage gammel
Fra i morgen er det udelukkende indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der kan spænde ben for den planlagte randrusianske storkommune.
Sidst på eftermiddagen mødes borgmestrene fra Randers, Langå, Purhus og Nørhald, Mariager og Sønderhald nemlig for at skrive under på en fælles ansøgning om at slå sig sammen. Ansøgningen bliver underskrevet på Randers Rådhus og bliver derefter sendt af sted til Indenrigsministeriet.
Hvis Lars Løkke Rasmussen godkender kommunen, kommer den til at bestå af de nuværende Randers, Langå, Purhus og Nørhald kommuner. Desuden skal den sydlige del af Mariager og den vestlige del af Sønderhald indlemmes i storkommunen.