Ny mand og nye tider
Har vendt skole fra skandale til succes
Skanderborg-Odder Center for Uddannelse er stærkt på vej mod lysere tider.
I 2011 blev skolen ramt af en stor svindel-skandale. Tre af skolens ledere blev suspenderet. Mistænkt for bedrageri og mandatsvig. For et år blev Keld Laursen ny mand i direktørstolen og siden har han kæmpet for at få skolen ud af skandalens skygge.
- Vi har desværre måtte sige farvel til en lang række medarbejdere for at bringe vores lønomkostninger ned. Men vi er på vej mod lysere tider, siger direktør Keld Laursen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Dermed er skolen på vej til at rydde op i økonomien og vende dårlig omtale til succes. Og skandalesagen har da heller ikke skræmt de studerende væk. I år har skolen oplevet den største tilgang nogensinde.
- De unge kan godt se igennem den dårlige omtale og se, at her får de god undervisning og sprudlende studiemiljø, siger Keld Laursen.
Se et tv-indslag øverst på siden.