Ny bydel på vej i Århus

Det nedlagte godsbaneterræn i Århus skal omdannes til et moderne bykvarter med centrum i den gamle Godsbane.

I samarbejde med Realdania vil Århus Kommune udnytte Godsbanebanegårdens område til et nyt kulturelt kraftcenter og skabe bymæssig sammenhæng fra Musikhusområdet over Ceres-grunden til Den Gamle By og Botanisk Have.

Det samlede udviklingsprojekt er budgetteret til 107 mio. kr., hvoraf Realdania bidrager med 55 mio. kr.

Satsningen skal også se i lyset af, at Århus stræber mod at blive Europæisk Kulturhovedstad i 2017.