Nu virker Dankortet igen

Det skyldes en netværksfejl hos IBM, at dankortet har være nede tirsdag aften, oplyser Nets

Genrefoto.

Nu kan dankortet igen svinges, hvis der er behov for sene aftenindkøb.

I næsten en time tirsdag aften har det ellers været umuligt at bruge dankortet som betaling flere steder i landet.

Men Nets oplyser nu, at kortet virker igen.

Dankortet var nede fra omkring klokken 18.30 til 20.50, hvor Nets kunne rapportere, at systemfejlen var fundet.

Se: Problemer med Dankort-betaling

Dog er Nets ikke selv skyld i fejlen, oplyser selskabet:

- Fejlen skyldes en netværksfejl hos IBM, oplyser Søren Winge, der er pressechef i Nets.

IBM oplyser, at netværksfejlen ramte Nets' kunder, heriblandt nogle dankort-brugere.