Nu skete det igen: Bilist taget med narko i sokken
En 31-årig mandlig bilist blev stoppet natten til fredag. Han var påvirket af forskellige stoffer og havde kokain i sokken
I tirsdags var det i Randers, og i nat var det så i Aarhus, at en mand blev taget med narko i sokken.
En 31-årig mandlig bilist blev anholdt og sigtet for narkokørsel, da han kl. 3.56 natten til fredag blev stoppet på Skejby Nordlandsvej i Aarhus N.
Læs også
Manden indrømmede straks, at han havde røget hash og taget kokain.
Derefter fremviste han også frivilligt, at han havde mere end sin fod i sokken. I den ene sok lå en lille pose kokain.
Intet kørekort
Manden blev stoppet i i en bil, men han havde ikke et gyldigt kørekort. Han blev derfor også sigtet for at køre uden føreret.
Manden, der blev taget med narko i sokken tirsdag i Randers, havde stjålet den motorcykel, han kørte på.
Læs også
Motorcyklistens lovovertrædelse blev opdaget, da han kørte galt på motorcyklen og endte på hospitalet.
På hospitalet opdagede lægen, at han havde narko i sokken, da han skulle klippe hans tøj op efter ulykken.