Nu er det officielt: Ceres lukker
Royal Unibrew bekræfter, at det århusianske bryggeri Ceres lukker. 130 medarbejdere fyres.
7. jan 2008, kl. 13:06
Mere end 30 dage gammel
Royal Unibrew bekræfter mandag eftermiddag, at selskabet lukker det århusianske bryggeri Ceres.
Dermed er der sat punktum for 152 års ølproduktion i Århus.
Lukningen skyldes, at resultatet for Royal Unibrew ikke levede op til forventningerne for de første ni måneder af 2007. I alt 130 medarbejdere risikerer at miste jobbet.
De funktioner i Århus, som vedrører salg, marketing, eksport, indkøb, logistik, fadølsservice og -teknik, administration o. lign., forventes ikke at blive berørt, skriver Unibrew i en selskabsmeddelelse.
TV 2 | ØSTJYLLAND har mere om lukningen af Ceres i mandagens nyhedsudsendelser.