NRGi er klar med kontanter
Investerer 1,5 mia. kr. i energiprojekter
Der skal etableres endnu flere vindmølleparker og solcelleanlæg både i Danmark og det nordlige Europa.
Det er ambitionen hos energiselskabet NRGi med hovedsæde i Aarhus.
I dag præsenterer selskabet en helt ny forretningsdivision, som skal arbejde for vedvarende energiløsninger og på sigt generere et pænt afkast, lyder det.
Frem mod 2020 vil NRGi investere 1,5 milliarder kroner til formålet.
- Som energiselskab er det vores klare forpligtelse at spille en aktiv rolle i forhold til miljøet som helhed og i forhold til de klimapolitiske mål, der er sat op af regeringen. Omstillingen til et bæredygtigt energisystem står højt på såvel den samfundsmæssige som politiske dagsorden, og det skal vi som energivirksomhed hjælpe til med, siger Søren Sørensen, som er adm. direktør i NRGi, i en pressemeddelelse.
Læs også: Havmøllepark skrider frem
En del af pengene skal bruges på at overtage ejerskabet af Havvind Århus Bugt.
Havvind Århus Bugt er et projekt, der går ud på at etablere en vindmøllepark i Aarhus Bugten, der kan levere strøm til omkring 100.000 husstande.