Norsk spiller vil ikke til Århus
Den norske håndboldspiller Johnny Jensen foretrækker at blive i Flensburg i stedet for at skifte til Århus GF.
28. nov 2006, kl. 08:26
Mere end 30 dage gammel
Århus GF's håb om at kunne forstærke sig med den norske stregspiller Johnny Jensen blev ikke til mere end et håb for den østjyske håndboldklub.
Johnny Jensen har ligget i forhandlinger med Århus GF, men han valgte i sidste ende at forlænge sin kontrakt med den tyske storklub Flensburg-Handewitt.
- Det er meget ærgerligt, for Johnny Jensen er en spiller, der virkelig flytter noget. Vi har jo målet om at skabet et storhold, og her ville Johnny Jensen have passet fortrinligt ind. Men det er svært at hamle op med Flensborg, siger Århus GF-træner Erik Veje Rasmussen til Århus Stiftstidende. /ritzau/